Støvsugere

Dorch&Danola fører en lang række professionelle støvsugere og tilbehør til industrielt brug. Vi har både små batteridrevne håndstøvsugere og større akku-støvsugere til steder, hvor en ledning er i vejen, samt kombinerede blæse/støvsugere. Vi har støvsugere fra bl.a. Festool, Makita, Bosch, Metabo, Milwaukee og Fein, så du kan vælge en støvsuger, der passer til dit foretrukne værktøjssystem.

Vi har også tilbehør til støvsugere, og du finder både våd- og tørstøvsugerposer, rengøringssæt til både kontor og byggeri, drejeled, adaptere, udsugningsarme, samt tilbehør til værktøj som værktøjsholder, langhals/girafsliber, boremundstykker m.m. Støvsugernes specifikationer kan ses under den enkelte støvsuger.

 

Vi vælger altid kvalitet

Dorch&Danola har et bredt udvalg af støvsugere til støvklasse M og L, samt standardstøvsugere. Du finder et varieret udvalg der dækker over store anvendelsesområder med små, kompakte støvsugere og store industristøvsugere med rummelig kapacitet. Vi har også støjsvage støvsugere og specialstøvsugere til støvklasse H samt til tilkobling af andet værktøj.

Fælles for støvsugerne er at de alle holder en solid kvalitet med høj sugeevne, enkel betjening, nem filterrengøring og praktisk tilsutning til andet værktøj og ekstraudstyr. Mange af støvsugerne er bygget til transport med tanke på vægt, kompakt design og nem, indbygget transport af alle dele. Vores vådstøvsugere har automatisk sluk af støvsugeren når maxkapaciteten er nået for at beskytte motoren.

 

Støvfrit arbejdsmiljø

Hver gang du saver, borer og sliber, dannes der støv - uanset hvilket materiale, du bearbejder. Støv uundgåeligt ved nedrivning, og det er ikke altid til at vide hvilke stoffer og kemikalier, støvet indeholder. Derfor er det vigtigt at overholde retningslinjer for udsugning, støvfjernelse og støvfrit arbejde - både for dit eget helbred skyld og for arbejdets kvalitet. I indeklimaet der det tit de ultrafine partikler, der er mest problematiske, fordi de kan passere over i blodbanen fra lungerne. De fleste ultrafine partikler dannes ved forbrændingsprocesser, men kan også opstå under arbejde i mange håndværkerbrancher og i industrien.

Støv fra træ, byggematerialer og mange metaller kan være kræftfremkaldende og er også underlagt stramme grænseværdier. Dårlig eller manglende rengøring, der efterlader store mængder støv giver det dårligt arbejdsmiljø. Støvet kan give symptomer umiddelbart, som kløe, irritation eller infektioner i luftvejen, træthed og hovedpine.

På længere sigt kan udsættelse for farligt støv give alvorlige sygdomme som kræft, astma eller KOL og du kan også få allergier. Sygdommen kan vise sig mange år efter at du er blevet udsat for farligt støv.

Derfor er det vigtigt at gøre påvirkningerne så små som mulige, bl.a. ved at fjerne mest muligt støv før det havner i luften og dine lunger. Det kan gøres ved at sikre ordentlig udsugning og ventilation, støvfrit arbejde med en støvsuger tilkoblet til værktøj, grundig rengøring efter overstået arbejde og brug af støvmaske.

Myndighedernes krav til støvfrit arbejde og rengøring er lettere at overholde med ordentligt udstyr. Så sikrer du også dit helbred i fremtiden. Du kan læse mere om krav vedrørende arbejde med støv på Arbejdstilsynets hjemmeside. Myndighederne opererer med tre støvklasser. De angiver støvsugernes egnethed til forskellige støvtyper og fastsætter arbejdspladsgrænseværdier (OEL). Desuden definerer de hvilken afledningsgrad de forskellige systemer skal yde.

 

  • Støvklasse L: Almindeligt og ufarligt støv som husstøv og materialer som eks. jord - OEL > 1 mg/m³ - Afledningsgrad filtersystem > 99 %

 

  • Støvklasse M: alle typer træstøv, samt støv fra spartelmasse, fyldmasse, gips, cement, beton, klæbemidler, lak og maling og kvartsholdige materialer - OEL ≥ 0,1 mg/m³ - Afledningsgrad filtersystem > 99,9 %

 

  • Støvklasse H: kræftfremkaldende støv, støv med kræftfremkaldende partikler, støv med skimmelsporer, asbest, blyholdigt støv, mineralske og syntetiske mineralske fibre og bitumen - OEL < 0,1 mg/m³ - Afledningsgrad filtersystem > 99,995 %

 

Støvsuger med Bluetooth

Festools støvsugere kan integreres med bluetoothsystem for at gøre dit arbejde nemmere. Du kan styre støvsugeren med bluetooth og integrere den med dit Festool akku værktøj. Det betyder at du kan starte støvsugere med fjernbetjening på støvsugerslangen, så du ikke skal tilbage til støvsugere for at tænde. Din støvsuger kan også indstilles til at tænde, når du starter din akku maskine. Festool Bluetooth modtagemodul kommunikerer med batterierne i dine akku maskiner fra Festool 18V.

Du kan styre støvsugeren med bluetooth, Enten med fjernbetjeningen fastgjort på slangen eller med de nye Bluetooth-batterier. Har du en ældre Festool støvsugermodel CT 26, 36 eller 48, kan du få eftermonteringssæt, der kan monteres i det ledige modulstik. Det gør støvsugeren perfekt til løbende rengøring, og du slipper for at omskifte støvsugeren fra AUTO til MAN.