Facebook Pixel

Vores fysiske butik holder lukket i uge 29 & 30. Webshop, telefon, mail og afhentning er stadigvæk muligt.

ddm1_145.jpg

Dorch & Danola har vokseværk

3. februar 2020 - Værktøjsforhandleren fra Odense, Dorch & Danola, har udvidet med endnu et opkøb. Denne gang er det drejning- og maskinforhandleren Sminge Inventar & Maskiner, der blev tilføjet. Opkøbet giver Dorch & Danola en større markedsandel inden for trædrejning og finere træarbejde. Butikkens nye trædrejeafdeling satser på at blive et kraftcenter i kreativt træarbejde

Værktøjsforhandleren fra Odense, Dorch & Danola, har udvidet med endnu et opkøb. Denne gang er det drejning- og maskinforhandleren Sminge Inventar & Maskiner, der blev tilføjet. Opkøbet giver Dorch & Danola en større markedsandel inden for trædrejning og finere træarbejde. Butikkens nye trædrejeafdeling satser på at blive et kraftcenter i kreativt træarbejde

En ny lokalitet - en ny start

Pr. 1. februar 2020 overtager Dorch & Danola den lille trædreje-, maskin- og specialforretning fra Silkeborg, Sminge Inventar & Maskiner. Sminges inventar, butik og leverandøraftaler bliver dermed integreret som en del af Dorch & Danola.

I starten af februar rykkes inventaret til Dorch & Danolas butik i Odense, hvor der i fremtiden vil blive indrettet en specialafdeling med fokus på finere træarbejde. Her vil den tidligere ejer af Sminge Inventar & Maskiner, Allan Olesen også være tilknyttet på deltid, hvor han bl.a. vil stå med trædrejning.

”Allan medbringer en masse erfaring inden for bl.a. trædrejning og vi ser det derfor som et kæmpe plus, at han bliver en del af Dorch & Danola.” udtaler Gorm Sandberg, ansvarlig for Marketing, Kommunikation & E-commerce.

Et nyt kraftcenter for træarbejde

Med Sminge Inventar og Maskiner som en del af folden, inklusiv leverandøraftaler og nye mærker, vil der blive oprettet en specialafdeling med fokus på træarbejde og –drejning.

Her vil der blive samlet flere af de mærker Sminge medbringer, bl.a. Vicmarc og Hamlet, men også eksisterende mærker fra Dorch & Danola, som inkluderer bl.a. Axminster, JET og Stubai. Alt sammen produkter med fokus på kreativt træarbejde.
”Det er tanken, at træentusiasterne kan gå ned i den nye afdeling og få alt specialudstyr og håndværktøj ét sted. Alt lige fra drejebænke til drejejern bliver samlet i den nye afdeling.” udtaler Gorm Sandberg.

Dorch & Danola regner samtidig med at oprette kurser i træarbejde i løbet af 2020. Her er opkøbet af Sminge en del af planen, som vil kunne bidrage med en masse viden, erfaring og produkter inden for trædrejning. Det er bl.a. meningen, at en medarbejder fra Sminge skal undervise i trædrejningskurser.

Sminge Inventar & Maskiner er en lille familievirksomhed fra Silkeborgområdet, der har specialiseret sig i at sælge håndværktøj og stationære maskiner til trædrejning, og i at indrette sløjdlokaler. Den tidligere ejer Allan Olesen har over 20 års erfaring i branchen. Træsalget, der tidligere har været en del af Sminge, er ikke en del af opkøbet.