Facebook Pixel
Byg dit eget fræsebord med UJK Technology

Byg dit eget fræsebord med UJK Technology

Udgivet af: Udgivet i: Værktøj , Seneste nyheder Dated: 7. december 2020

UJK Technology er et af Axminsters innovative og troværdige brands, som er designet til at gøre livet lettere for dig som håndværker. Hvert produkt tilføjer hastighed, præcision og kvalitet til dit arbejde, så det bliver endnu mere effektivt. UJKs mål er altid at give kunderne de unikke produkter, de gerne vil have. Men også de produkter, de har brug for.

Når det kommer til fræseborde, er der ting, som du netop har brug for og derfor er nødt til at have. Og så er der ting, som er fede at have. Vi introducerer dig her til nogle af tingene, så du er godt klædt på, når du skal bygge dit eget fræsebord. Når dit bord står færdigt, vil du undre dig over, hvordan du nogensinde har kunnet klare dig uden et. Det åbner nemlig op for en hel verden af projekter, du selv kan lave – også de mere komplekse af slagsen som for eksempel ramme- og panelkonstruktioner.

Laminat eller støbejern. Hvad vælger du?

Har du altid drømt om at bygge dit eget fræsebord? Så skal du starte med at vælge mellem det kompakte og det professionelle bord. De kommer begge med enten en støbejernsplade eller en laminatplade. Og du bestemmer selv, hvilken det skal være. Laminatpladen er lavet af birkefiner af høj kvalitet, som har fået en slidstærk fenollamineret overflade med lav friktion. Den er til dig, der gerne vil have en plade, som forbliver flad, og som dine emner glider let henover. Hvis du hellere vil have en plade, der dæmper vibrationer, skaber stabilitet og giver meget lidt modstand, når du skubber træ henover den, skal du vælge støbejernspladen.

Men bordpladen er ikke det eneste, du får, når du køber et UJK fræsebord. Med til det kompakte bord hører nemlig også understel, anslag og geringsbane. Og med til det professionelle bord hører understel med hjul og justerbare ben, så du får den helt optimale arbejdshøjde, anslag og geringsbane.

Det fede tilbehør, du (næsten) ikke kan undvære

Hos UJK har de så meget forskelligt tilbehør til fræseborde, som letter dit arbejde og hjælper dig med at komme godt i mål. Et par vertikale fræseholdere sørger for eksempel for, at dit emne ikke rykker sig under fræsning, ligesom at de skaber sikkerhed, fordi de holder dine fingre på afstand af fræseren. Med anslaget, der medfølger, er du fri for at bekymre dig om uens snit. Det hjælper dig nemlig med at lave gentagende snit, hvor det næste er lige så præcist som det forrige. Og skal du lave jigs? Så har UJK et stort udvalg af skinner, som kan bruges sammen med alt det andet tilbehør. Find det hele lige her.

Fræs derudaf - i et sundt arbejdsmiljø

Når du fræser, er det ikke kun dit tilbehør, der skal være i orden. Det skal dit arbejdsmiljø også. Derfor har UJK skabt en støvopsamlingskasse. Med den behøver du ikke længere at bekymre dig om støv og spåner på fræsebordet. Og du bliver også fri for at svinge både kost og fejebakke. Støvopsamlingskassen suger nemlig det hele op for dig og skaber på den måde et sundt arbejdsmiljø.

Er det nu, at det fræsebord skal bygges? Smut forbi vores webshop, eller besøg os i vores butik i Odense. Vi hos Dorch & Danola står klar til at hjælpe dig med at sammensætte delene, så du får et bord, der passer til lige præcis dig og dine projekter.