Facebook Pixel
ddm1_30.png

Oliering af bordplade - Den store guide

Udgivet af: Udgivet i: Dorch & Danola fif, Alle Indlæg Dated: 8. august 2022

Hvis du har en træt og slidt bordplade, kan den formentlig reddes eller genoplives med en gang oliering. 

De fleste kender nok til følelsen af at have en bordplade, som er ovre sine bedste dage rent udseendemæssigt. Og sådan en halvgrim bordplade kan altså også være med til at nedbringe rummets samlede udtryk en del, og derudover vil det for mange være en stor irritation, hvis den ikke ser så godt ud som den engang gjorde.


Derfor har vi lavet denne guide til oliering af bordplader, da det ofte kan være et godt trick til at få en bordplade med et nyt og forbedret look. I guiden her vil vi komme ind på hvilke bordplader der kræver pleje med olie, hvorfor det er en god idé, hvilken olie man skal bruge, hvor ofte man skal oliere og selvfølgelig konkret hvordan man gør det.

Så læs med videre og bliv meget klogere på oliering af bordplader.

 

Hvilke typer bordplade kræver pleje med olie?

Det er primært bordplader af træ, som kræver pleje med olie. Konkret vil det være olie-behandlede og ubehandlede træbordplader, som har brug for pleje med træolie. Hvis træet er malet eller lakeret, vil det også løbende skulle plejes, men altså med en ny gang maling eller lak.

Hvorfor skal man i det hele taget sørge for oliering af sin bordplade?

Det er en god idé at sørge for oliering af sin bordplade, da olien passer på træet. Med en god gang træolie får din bordplade en hård og smudsafvisende overflade, samtidig med at det mindsker risikoen for revnedannelser.

Kort sagt vil træolie forlænge din bordplades levetid, ligesom det vil gøre den daglige rengøring en del nemmere.

Hvilken type olie skal jeg bruge til min bordplade?

Der findes en del forskellige olier, som du kan bruge til behandling af træbordplader, og der er ganske stor forskel på de forskellige. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken en type man skal bruge til sin bordplade. Det kommer nemlig an på, hvilken træsort bordpladen er lavet af, samt hvilken behandling det tidligere har fået.

Hvidolie
Hvidolie har en lysende effekt på bordpladen, hvorfor den specielt egner sig godt til lyse træsorter som ask, bøg og lys eg.

Sortolie
Sortolie indeholder sorte pigmenter, som er med til at fremhæve de mørkere nuancer i træet. Derfor egner den sig godt til eksempelvis sort eg, eller hvis du bare har et ønske om at indfarve din nuværende træbordplade i en mørkere nuance.

Grå olie
Grå olie er en super godt valg til eg og ask, da det er med til at give en super flot grå toning i træoverfladen.

Naturolie
Naturolie er uden nogen farvede pigmenter og er derfor helt farveløs. Det er derfor det oplagte valg, hvis du udelukkende ønsker at være tro mod bordpladens oprindelige farve. Derfor kan den bruges til alle træsorter.

Linolie
Linolie kan være et glimrende valg, hvis du ønsker at bruge et rent naturprodukt til behandlingen af din bordplade. Vær dog opmærksom på, at linolie har en lidt længere tørretid end andre olietyper.

Uanset hvilken type olie du skal bruge, kan du finde det hele i vores brede udvalg af træolier. Og hvis du er i tvivl om, hvilken olie du skal bruge på din bordplade, er du mere end velkommen til at kontakte os for gode råd og tips. 

Du kan fange os på telefon 66 15 50 40 eller på mail [email protected]. Du er selvfølgelig også altid til velkommen til at kigge forbi vores butik og få en god snak om oliering af bordplader.

Hvor ofte skal man oliere en bordplade?

Det er rigtig svært at sætte formel på, hvor ofte man skal give sin træ-bordplade olie. Det afhænger nemlig utroligt meget af det enkelte bord. Her spiller faktorer som sort, bord-type og dagligt brug rigtig meget ind.

 

Generelt set er det derfor en god idé at kigge efter ændringer i bordets fremtoning, da dette kan være tegn på, at der brug for en nye omgang træolie til bordpladen.

 

Du kan også prøve den såkaldte ‘dråbetest’. Dryp et par dråber vand på træoverfladen og se, hvordan den reagerer. Hvis vandet lægger sig som en slags boble på overfladen, er det et godt tegn, mens dit bord trænger til olie, hvis dråberne flyder ud i træet.

Oliering af bordplade - Sådan gør du (step-by-step guide)

Når du har fundet ud af, hvorvidt din bordplade kræver pleje med olie, og hvilken type olie du i så fald skal bruge, er du kommet til selve olieringen af bordpladen. Hvis du er i tvivl om, hvordan man bedst gør dette, har vi lavet en lille step-by-step guide, som du kan se nedenfor.

Step 1: Rengøring og slibning af bordplade

1. Slibning af bordpladen. Alle projekter kræver ordentligt forberedelse. I dette tilfælde består meget af den primære forberedelse i at slibe din bordplade. Start med mere grovkornet sandpapir og slut med en finere variant, så overfladen bagefter fremstår fin og silkeblød.
2. Fjern overskydende slibestøv. Det overskydende slibestøv er vigtigt at få væk, inden du begynde at komme olie på bordpladen. Derfor bør du let børste det synlige støv væk og derefter støvsuge bordpladen, så du få al støvet med.
3. Tør efter med en opvredet klud. Dog kan de allermindste støvpartikler ikke suges op, hvorfor du også bør tørre bordpladen efter med en hårdt opvredet og fnugfri klud.

Step 2: Påfør olie på bordpladen

1. Læs brugsanvisningen på emballagen.Vi ved godt at det er kedeligt, men tjek lige brugsanvisningen på emballagen, inden du går i gang. Der kan gemme sig ganske vigtig info derpå.
2. Kom olie på bordpladen. Kom et godt tykt lag på din pensel og smør det jævnt ud på bordet. Vent derpå et kvarters tid, inden du påfører et lidt tyndere lag olie. Herefter skal du vente en times tid, mens olien får lov at trænge ind i pladen.
3. Fordel olie på bordpladen med grov nylonsvamp. Med en grov nylonsvamp kan du herpå virkelig arbejde olien ind i træpladen, mens den fordeles. Skrub grundigt langs med den åreretning, som træpladen har. Det er vigtigt ikke at bruge en almindelig grydesvamp eller lignende, da de kan indeholde metalpartikler, som kan gøre skade på bordet.
4. Fjern al overskydende olie. Det er vigtigt, at al overskydende olie bliver fjernet fra bordpladen. Brug en bomuldsklud eller lignende til at fjerne al den olie der er i overskud.

Step 3: Nyd det færdige resultat

1. Lad bordpladen ‘hvile’ og tørre i et døgns tid. Efter du har sørget for oliering af din bordplade, skal den have lov til at hvile og tørre i godt 24 timer, inden du bruger pladen igen.
2. Nyd det flotte resultat. Herefter er du færdig og kan nyde det flotte look som dit bord har fået.