Facebook Pixel

Vores fysiske butik holder lukket i uge 29 & 30. Webshop, telefon, mail og afhentning er stadigvæk muligt.

Akku & elværktøj
Håndværktøj
Tilbehør & forbrug
Brands
Hårdttræsolie fra Fynske Olier

Hårdttræsolie fra Fynske Olier

Når du skal vælge træsort til din facade, din terrasse eller dit hegn, er der flere ting, du skal have med i dine overvejelser. En af dem er, hvorvidt du ønsker et ekstra holdbart design, som du for eksempel kan få ved at vælge hårdttræ. Hårdttræ er, som navnet antyder, hårdere end andet almindeligt træ. Det har et højere naturligt indhold af olie, hvilket gør det yderst holdbart og modstandsdygtigt overfor insekter, fugt og angreb fra svampe. Men uanset hvor holdbart træet er naturligt, kan det ikke undgås, at træet bliver gråt med tiden. Hvis du vil holde dit hårdttræ pænt i mange år frem, er det altså en god ide at bruge en hårdttræsolie.

Hårdttræsolie til mange træoverflader

Selvom hårdttræ generelt er mere modstandsdygtig overfor slid pga. det naturligt høje indhold af olie, betyder det ikke, at det ikke kan blive grimt med tiden og gråne. Selv stærke hårdttræsoverflader har godt af at blive behandlet med en beskyttende olie. Her kommer den effektive hårdttræsolie fra Fynske Olier ind i billedet. Hårdttræsolien kan bruges på træ som:

- Jatoba
- Ipé
- Shorea
- Nyatoh
- Eg
- Nød
- Palisander

Og typer som:

- Mahogni
- Teak
- Hard wood

Det gælder til alle slags anvendelser af træet som vinduer, døre, træfacader, hegn, terrasser og meget mere. Og så kan olien bruges til både grunding og opfriskning af både nye eller tidligere overfladebehandlede overflader.

Giv din terrasse de bedste forudsætninger for naturlig glød

Selvom hårdttræ, som navnet antyder, er bedre til at stå imod vind og vejr end mange andre træsorter, så kræver en flot overflade en god og plejende behandling. Hårdttræsolien fra Fynske Olier er en overfladebehandlende olie, der trænger ind i træet og giver en vandafvisende overflade samt dybdevirkende imprægnering. Olien er med til at forhindre, at træet udtørrer eller slår grimme revner.

Desuden beskytter olien mod svampeangreb og råd, da der er fungicider i. Hårdttræsolien er en solid og stærk naturolie, der beskytter dit træ samtidig med, at den sikrer et levende og varmt naturligt udseende på træet.