Facebook Pixel
ddm1_222.jpg

Kom til GRATIS online drejekursus med Colwin Way

Udgivet af: Udgivet i: Seneste nyheder, Alt til Trædrejning Dated: 7. oktober 2021

Så sker der igen spændende nyt her i trædrejerafdelingen hos Dorch & Danola. Den kendte drejer fra Axminster, Colwin Way, holder nemlig et eksklusivt online drejekursus for vores kunder live på YouTube. Kurset er GRATIS for alle, der har lyst til at deltage. Så se med onsdag den 20. oktober klokken 10:00 og bliv inspireret til nye og spændende projekter.


Lær mere og bliv inspireret med online drejekursus

Det er altid fedt at blive inspireret til nye projekter og se andre trædrejere i aktion. Finder du ofte nye ideer til trædrejning online ved at se videoer af andre trædrejere og deres projekter? Så er vores online drejekursus lige noget for dig.

Onsdag den 20. oktober 2021 klokken 10:00 viser Colwin Way sine evner frem, når han går live på YouTube.

Live streamen er nu slut, men derfor skal du ikke snydes!

Du finder det direkte link til optagelsen lige her: https://youtu.be/boBZZSVlICA

Drej et nyt projekt med Colwin

Vejret bliver koldere, dagene bliver kortere og butikkerne skilter allerede med julekalendere og godter i massevis. For dig der er trædrejer og elsker at forkæle dine kære med hjemmelavede julegaver, er det ved at være tid til at tænke på, hvad du skal lave i år. Og det hjælper Colwin med.

Vi løfter sløret for, hvad Colwin vil dreje af spændende ting i næste uge, så følg med på Facebook eller tjek vores blog i løbet af ugen!

Sådan laver du selv en German Smoker - ‘The Colwin Way’

Så du med, da Colwin Way demonstrerede, hvordan du laver en German Smoker formet som en viking? Og vil du gerne vide, hvordan du selv kan lave en?

Her får du de informationer, du skal bruge til selv at komme i gang i værkstedet.

Til at støtte sine drejejern anvendte Colwin denne stamme og dette anlæg.

Med bakkesættene fra Axminster har du et alsidigt sæt med bakker, der kan bruges til mange projekter og som alle passer sammen. 

Colwin brugte blandt andet et bakkesæt, som han kaldte for O’Donell Jaws (SK100). Og så benyttede han også et bakkesæt med svalehaler til at holde flere af sine emner (SK114). 

Desuden anbefaler Colwin dette smarte skruestik, der er genialt til, når du skal udforme dine projekter og have adgang hele vejen rundt om emnet.

Med en planskive ring kan du nemt sætte dine emner fast på din drejebænk. Colwin bruger ofte denne planskive ring til sine projekter.

Til at holde sine emner fast på drejebænken brugte Colwin den smarte pro drive medbringer, der har en fjederspids og en ring af tænder. Den findes i forskellige versioner, nemlig en 1MT på 21 mm, en 2MT på 21 mm og en 1MT på 16mm.

Vil du gerne give din figur nogle flotte farver? Så anbefaler vi, at du bruger de nye, flotte farver fra Rubio Monocoat. Her finder du blandt andet en flot blå farve eller en unik grøn. Du er altid velkommen til at tage fat i vores olieekspert Morten, der kan vejlede dig til olien med den helt rigtige farve og egenskab.

Her får du en tegning med de dele, som du skal bruge til at dreje en German Smoker. Du finder også tegning i linket herunder til German Smokers udformet som trædrejere.

Vil du se andre videoer, hvor Colwin drejer forskellige slags figurer? Så kan du herinde blandt andet finde en introduktion til, hvordan du kan dreje en German Smoker formet som en trædrejer.