Facebook Pixel

Vores fysiske butik holder lukket i uge 29 & 30. Webshop, telefon, mail og afhentning er stadigvæk muligt.

Eksoskelet fra Festool - forebyg overbelastning

Eksoskelet fra Festool - forebyg overbelastning

Udgivet af: Udgivet i: Seneste nyheder Dated: 28. september 2023

Festool præsenterer det første aktive eksoskelet ExoActive

Festools eksoskelet - ekstra kraft til armene

Det batteridrevne eksoskelet ExoActive gør det muligt at arbejde over hovedhøjde uden at overanstrenge sig. Hvad enten det er gipsarbejde, malerarbejde, tapetsering eller montering på vægge og lofter: Eksoskelettet ExoActive giver ekstra kraft til armene, når de bliver trætte og aflaster samtidig nakken. Mindre fysisk belastning betyder også, at du kan arbejde mere effektivt, bedre kan koncentrere dig om at udføre kvalitetsarbejde og har mere glæde ved arbejdet. Den ønskede ydelse kan indstilles lynhurtigt på eksoskelettet, så det hjælper dig netop der, hvor det skal. ExoActive er let og behagelig at have på, ligesom en rygsæk, og kan hurtigt indstilles til din kropsstørrelse.

Med det nye ExoActive præsenterer Festool for første gang i sin næsten hundrede år lange historie et aktivt eksoskelet med 18 V-batteri. Det er ikke mindre end en revolution for byggebranchen og for nærmest alle dens faggrupper. For eksoskelettet ExoActive støtter – i modsætning til de systemer, der hidtil har været tilgængelige på markedet – kroppen aktivt og tager håndværkerne under armene, så arbejdet på vægge og lofter ikke længere er så besværligt.

 

Aktivt system – lige så let at tage på som en rygsæk

ExoActive er et aktivt eksoskelet. Hvor meget systemet skal støtte kroppen kan derfor indstilles præcist til opgaven. ExoActive er udstyret med et højtydende 18 V-batteri, der giver dig netop de ekstra kræfter, du har brug for, så du ikke overanstrenger dig ved arbejde over hovedhøjde. Fra hoften og opefter, i brysthøjde eller over hovedhøjde. Hvor systemet skal støtte kroppen og hvor meget er hurtigt indstillet. Du kan også sætte systemet på pause om nødvendigt. Så ExoActive hjælper dig netop der, hvor du har brug for det og er lige så let at tage på som en rygsæk. Systemet kan desuden indstilles hurtigt og individuelt til forskellige kropsstørrelser og passer derfor ergonomisk perfekt til alle kropstyper. "Har du først prøvet et aktivt eksoskelet, vil du aldrig mere lave væg- og loftarbejde uden vores ExoActive. Eksoskelettet forhindrer overbelastning mere effektivt, ikke mindst ved arbejde over hovedhøjde. ExoActive aflaster skuldermuskulaturen foran med op til 30 %*. Det betyder, at arbejdet føles op til en tredjedel lettere. Der er desuden tale om et aktivt system, hvilket er unikt for dette produktsegment. Det betyder, at vi tilfører ekstern energi. Så du lynhurtigt kan indstille ExoActive til arbejdssituationen. ExoActive arbejder med et 18 V-batteri fra festool, ligesom andre af vores maskiner. Batteriet supplerer dermed perfekt vores eksisterende batterisystem", forklarer Dominic Ender, produktchef for det nye eksoskelet ExoActive.

 

Hjælper med op til 5 kg

ExoActive støtter underarmen med en kraft på op til 50 newton. Det svarer til ca. 5 kg. Langhalssliberen PLANEX LHS 2-M vejer 3,9 kg, men føles let som en fjer i hænderne. "Da håndværkere har mange forskellige opgaver, kan ydelsen indstilles individuelt til opgaven på ExoActive. Ved at dreje på effektknappen kan den støtte, der er nødvendig på det pågældende tidspunkt, indstilles direkte. For at gøre det nemt at styre eksoskelettet har det tre foruddefinerede arbejdsområder: Fra hoften og opefter, fra brystet og opefter eller over hovedet", forklarer Dominic Ender. Med Festool Work-appen (gratis på Android og iOS) kan du fremover også indstille ExoActive til opgaven og dine behov via smartphone. Med det ergonomiske og let tilgængelige betjeningselement kan du når som helst tænde eller slukke for ExoActive, indstille støttekraften i fem trin og vælge arbejdsområde. Systemet kan også sættes på pause ved tryk på en knap, hvis du midlertidigt ikke har brug for støtte. F.eks. for at samle en skrue op eller blande maling.

 

Maksimal bevægelsesfrihed

Det nye eksoskelet danner en enhed med kroppen. Ingen komponent forstyrrer, ingen rem snærer. Uanset om det drejer sig om at samle en skrue op, blande maling eller tage værktøj ud af bilen: Eksoskelettet ExoActive giver maksimal bevægelsesfrihed og samtidig høj bærekomfort.Praktisk detalje: ExoActives stof- og remdele kan alle tages af og vaskes, så eksoskelettet kan bruges af forskellige personer. Desuden kan alle brugere udstyres med deres eget selesystem – hvilket gør det endnu nemmere og hurtigere at skifte.

 

Teststudie afsluttet med stor succes

Udvalgte testkunder har siden maj 2023 haft mulighed for at teste Exoactive grundigt i et internationalt studie foretaget i syv europæiske lande. Studiet fortsætter frem til oktober 2023. 300 testere afprøver Exoactive på forskellige byggepladser rundt omkring i Europa. Resultatet er helt igennem positivt – det aktive system vækker især begejstring ved arbejde over hovedhøjde.

 

Integreret i Festools 18 V-system

ExoActive leveres med alle tilbehørsdele i en robust emballage, som ud over at beskytte produktet også fungerer som en forhøjet hylde. ExoActive drives af et 18 V-batteri, der er kompatibelt med hele Festool 18 V-systemet. Det nye eksoskelet ExoActive fra Festool kan købes hos udvalgte forhandlere fra oktober 2023.

 

Det er ikke "kun" power: Det er batteriløsninger fra Festool

"Batteriteknologi og batteridrevne maskiner er en ekstremt vigtig trend på værktøjsmarkedet. Vi har indrettet vores strategi efter det og udvider derfor løbende vores sortiment af batteridrevne maskiner. Men vi har ikke mottoet "batteridrevet for enhver pris", vi ser på, hvor batteridrevne løsninger giver bedst mening. Vi står for det bedste resultat, så anvendelserne fungerer perfekt og samtidig gør håndværket mere enkelt, mere sikkert og også bedre", forklarer Sascha Menges CEO hos Festool GmbH. Denne ambition kan man tydeligt se på nyhederne i Festool 18 V-systemet.

___________________________________

 

 

*) Dataene er bestemt ved praktiske test og kan variere under afvigende forhold

Tekniske data ExoActive

 

Batterispænding 18 volt
Maks. støttekraft pr. arm 50 N
Teknologi Bluetooth®
Batterikapacitet 4 Ah
Driftstid 4,0 Ah 1,5 - 5 h
Produktvægt uden tilbehør 7 kg